54 – Ny model garanterer højere ATP-pension til alle
Faktum 54: Kan man garantere sine kunder en højere pension end hidtil uden at øge hverken kunders eller selskabets risiko?
Ja, siger direktør Lars Rohde, ATP, der her præsenterer en helt ny model for pensionsopsparing.
Den giver dels garantier for den fremtidige pension, dels baserer disse garantier sig på den rente, ATP kan hente på markedet, på det tidspunkt hvor pensionsbidragene bliver betalt. Samtidig får ATP’s medlemmer samme mulighed som hidtil, for at deres pension kan reguleres i forhold til udviklingen i priser og lønninger.