181 – Høje omkostninger kan koste dig en tredjedel af pensionen
Faktum 181: Forskellen i omkostningerne ved at få administreret din pensionsopsparing kan betyde stor forskel på størrelsen af din pensionsformue efter et helt arbejdsliv.
Faktisk kan høje omkostninger gnave en tredjedel af formuen i forhold til lave omkostninger, og du ville skulle arbejde fem år mere for at dække meromkostningerne. Det viser en ny analyse fra ATP af omkostningernes betydning for pensionsopsparingen.