Bæredygtighedsrelaterede oplysninger

ATP Livslang Pension fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, men pensionsproduktet har ikke bæredygtig investering som sit mål. 

ATP fremmer en række miljømæssige og sociale karakteristika, som kan udledes af ATP’s bestyrelses politik for bæredygtighed i investeringer, ligesom ATP har en række ambitioner på klimaområdet.

ATP’s investeringer tager udgangspunkt i ATP’s produkt, der har følgende egenskaber:

• En garanteret ydelse, der sikrer ATP’s medlemmer en fast pension.
• Et bonuspotentiale, der udgør ATP’s reserver og skal dække uforudsete omkostninger, herunder forlængelser af udbetalingerne, hvis medlemmerne lever længere end forventet, og (hvis det er muligt) forhøje udbetalingerne, så de følger med inflationsudviklingen i samfundet.
• En livrente med markedseksponering, som for medlemmer med lang tid til pension indebærer en eksponering mod markedsrisiko, og som for medlemmer med mindre end 15 år til pension indebærer, at midlerne bliver vekslet til garanteret ydelse. 

ATP har et ”investment belief” om, at integration af ESG i vores investeringsarbejde kan reducere risici og bidrage til langsigtet værdiskabelse.

Som udgangspunkt gælder ATP’s miljømæssige og sociale karakteristika for alle ATP’s investeringer med nedenstående undtagelser.

ATP bruger afledte finansielle instrumenter for at kunne opretholde et passende risikoniveau ift. ATP’s forretningsmodel. ATP’s politik for bæredygtighed i investeringer gælder ikke for afledte finansielle instrumenter. Indestående ved kreditinstitutter og likvider benyttes til den løbende likviditetsstyring. ATP’s politik for bæredygtighed i investeringer gælder ikke for instrumenter anvendt til likviditetsstyring.

Der er transparens om, hvilke selskaber, vi investerer i, og hvilke selskaber, der ekskluderes som følge af vores politik for bæredygtighed i investeringer. Vi rapporterer årligt om vores ESG-relaterede due diligence-processer på tværs af aktivklasser.

ATP har en politik for bæredygtighed i investeringer, som beskriver de krav, ATP stiller til de selskaber, vi investerer i – altså hvordan vi forholder os til de negative ESG-effekter af porteføljeselskabers aktiviteter. ATP har, afhængig af aktivklassen, forskellige processer, som passer til investeringernes karakteristika.

Vi laver årligt en status på vores klimaambitioner som miljømæssige og sociale karakteristika fra en fast defineret opgørelsesmetode.

ATP arbejder løbende på at integrere vurdering af bæredygtighedsrelaterede risici og bredere hensyn til bæredygtighedsfaktorer i den daglige investeringsproces på linje med hensyn til andre forretningsmæssige forhold og risici.

Formålet med ATP’s politik for aktivt ejerskab er at fremme selskabernes langsigtede værdiskabelse og dermed bidrage til højest muligt langsigtet afkast til investorerne. I alle situationer vil ATP’s adfærd være styret heraf.

Dette finansielle produkt fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, men det har ikke bæredygtig investering som sit mål.

ATP fremmer en række miljømæssige og sociale karakteristika, som kan udledes af ATP’s bestyrelses politik for bæredygtighed i investeringer:

• ATP investerer ikke i selskaber, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af na-tionale myndigheder på de markeder, hvor selskabet arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse.
• ATP investerer ikke i specifikke værdipapirer (herunder statsgæld), der er omfattet af sanktioner vedtaget af EU eller FN. Fx investerer ATP ikke i selskaber, der medvirker til produktion af klyngebomber og landminer, samt produktion af atomvåben til lande udenfor ikke-spredningstraktaten.
   

ATP har endvidere følgende ambitioner på klimaområdet, der alle forudsætter, at vi har de fornødne finansielle midler og kan finde egnede investeringsmuligheder, der samtidig lever op til vores afkastkrav:

• En ambition om at have 100 mia. kr. i investeringer, der støtter den grønne omstilling, senest i 2025.
• En ambition om at have 200 mia. kr. i investeringer, der støtter den grønne omstilling, senest i 2030.
• En ambition om, at alle porteføljeselskaber rapporterer CO2-udledning senest i 2025 målt ud fra en 2018-baseline.
• En ambition om en 70 pct. reduktion af CO2-udledning i ATP’s portefølje af børsnoterede aktier og erhvervsobligationer senest i 2030 målt ud fra en 2018-baseline.
• En ambition om en 85 pct. reduktion i CO2-udledningen fra ATP’s portefølje af ejendomsinvesteringer senest i 2030 målt ud fra en 2018-baseline.
• En ambition om at være CO2-neutral i 2050 – både som virksomhed og gennem vores investeringer.
   

Herudover har ATP en række investeringsmæssige principper for ESG, herunder ESG som et ”investment belief”, hvilket kan føre til investeringsmæssige beslutninger, som også kan have en positiv bæredygtighedspåvirkning, uden at det har været formålet med investeringen.

ATP’s investeringer tager udgangspunkt i ATP’s produkt, der har følgende egenskaber:

• En garanteret ydelse, der sikrer ATP’s medlemmer en fast pension.
• Et bonuspotentiale, der udgør ATP’s reserver og skal dække uforudsete omkostninger, herunder forlængelser af udbetalingerne, hvis medlemmerne lever længere end forventet, og (hvis det er muligt) forhøje udbetalingerne, så de følger med inflationsudviklingen i samfundet.
• Livrente med markedseksponering, som for medlemmer med lang tid til pension indebærer en eksponering mod markedsrisiko, og som for medlemmer med mindre end 15 år til pension indebærer, at midlerne bliver vekslet til garanteret ydelse.
   

ATP’s investeringsaktiviteter har to hovedformål – sikre betaling af de garanterede ydelser og realværdisikre de livslange pensioner.

For at sikre betaling af de garanterede ydelser investerer ATP i sikre papirer, såsom obligationer, herunder grønne obligationer, jf. de opgørelsesmetoder, som er angivet i afsnittet om ”metoder”, og renteswaps. På den måde afdækker vi den renterisiko, vi har, og sikrer os, at vi kan holde vores løfte til medlemmerne om at udbetale en given pension til dem, både nu og mange år ud i fremtiden.

For at realværdisikre de livslange pensioner investerer ATP i mere risikofyldte aktiver, bl.a. i aktier, ejendomme og andre alternativer for at skabe et højt afkast. Visse af disse aktiver anser ATP for grønne, jf. de opgørelsesmetoder, som er angivet i afsnittet om ”metoder”. Det er afkastet i investeringsporteføljen, som historisk har været så højt, at det har gjort det muligt for ATP at opbygge økonomiske reserver til at dække uforudsete omkostninger og forhøje pensionerne.

Som en konsekvens af ATP’s ambitioner på klimaområdet søger ATP at finde investeringsmuligheder på dette område, forudsat at de lever op til ATP’s investeringskrav – herunder afkastkrav.

I ATP’s risikostyring er der fastlagt rammer for allokering af risiko til de fire risikofaktorer for ATP’s likvide og illikvide porteføljer med henblik på at sikre en passende spredning af ATP’s investeringer. Risikospredningen opgøres gennem fire risikofaktorer, der omfatter ’Aktiefaktoren’, ’Rentefaktoren’, ’Inflationsfaktoren’ og opsamlingskategorien ’Andre faktorer’.

ATP’s bestyrelse fastlægger årligt et langsigtet pejlemærke for den overordnede risiko i porteføljen samt nedre og øvre rammer for de enkelte risikofaktorers andel af henholdsvis den likvide og illikvide portefølje. 

ATP’s bestyrelses politik for bæredygtighed i investeringer, der betyder, at ATP fremmer miljømæssige og sociale karakteristika, gælder for alle ATP’s investeringer, gælder som udgangspunkt alle de nævnte aktiver (se afsnit e) nedenfor for en beskrivelse af de aktiver, som ikke er omfattet).

ATP har desuden et ”investment belief” om, at integration af ESG i vores investeringsarbejde kan reducere risici og bidrage til langsigtet værdiskabelse. Derfor søger vi løbende:

1. At udbygge stærke processer for både ESG-relateret due diligence og ESG-relateret asset management på tværs af aktivklasser skræddersyet til de konkrete investeringsprocesser.

2. At forbedre vores ESG-datagrundlag med fokus på at udvikle selskabers egen rapportering af data.

3. At udvikle ATP's generelle pejlemærker og specifikke forventninger til selskabernes ESG-praksis.

4. At kortlægge ATP’s investeringsporteføljers ESG-karakteristika med henblik på at prioritere ESG-indsatsen.

5. At bidrage til reelle forbedringer i det enkelte selskab både til gavn for ATP's investeringer og samfundet med udgangspunkt i en præference for aktivt kapitalejerskab.

6. At skelne finansiel materialitet og samfundsmæssig materialitet fra hinanden og samtidigt løbende forsøge at forstå samspillet mellem finansiel materialitet og samfundsmæssig materialitet.

Dele af ATP’s ESG-indsats udøves med afsæt i en entydig samfundsmæssig materialitetslogik – fx vores arbejde med fact-finding. 

Politikken for bæredygtighed i investeringerbestemmer, at vi skal inddrage hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ledelsesforhold i vores risikostyring og investeringsprocesser på linje med andre forretningsmæssige forhold og risici. 

Som en ansvarlig og langsigtet investor forholder vi os aktivt til, hvordan de virksomheder, vi investerer i, agerer og udvikler sig. Politikken for aktivt ejerskab beskriver de principper og processer, som styrer vores arbejde med dette.

ATP’s skattepolitik på investeringsområdet beskriver vores tilgang til skat i forhold til investeringer.

ATP’s bestyrelses politik for bæredygtighed i investeringer, der betyder, at ATP fremmer miljømæssige og sociale karakteristika, gælder for alle ATP’s investeringer med følgende undtagelser:

• ATP’s bæredygtighed i investeringergælder ikke for afledte finansielle instrumenter. ATP bruger afledte finansielle instrumenter for at kunne opretholde et passende risikoniveau og afdække vores forpligtelser. 
• ATP’s bæredygtighed i investeringergælder ikke for instrumenter anvendt til likviditetsstyring. Indeståender i kreditinstitutter og likvider benyttes til den løbende likviditetsstyring. 

De nævnte instrumenter indgår heller ikke i opgørelsen af ATP’s klimaambitioner. 

Pr. 31/12-2023 var 94 pct. af investeringerne svarende til 684 mia. kr. omfattet af ATP’s miljømæssige og sociale karakteristika, mens 6 pct. svarende til 43,9 mia. kr. ikke var omfattet. 

ATP er transparent om, hvilke selskaber, vi investerer i, og hvilke selskaber, som er ekskluderet som følge af vores politik for bæredygtighed i investeringer. ATP foretager ESG-due diligence af potentielle investeringer for at afdække, om de lever op til kravene i bestyrelsens politik for bæredygtighed i investeringer. Processen for due diligence er indrettet efter de specifikke aktivklassers investeringsmæssige karakteristika og er beskrevet i relevante forretningsgange. 

I ATP’s rapport om ESG-relaterede due diligence-processer beskrives de specifikke processer fordelt på aktivklasser. 

Se afsnittet ”metoder” for overvågning af ATP’s klimaambitioner. 

ATP’s interne investeringsforum kontrollerer, at der er gennemført ESG-due diligence, inden en investering foretages. Afrapportering om den løbende asset management, herunder i forhold til de identificerede ESG-forhold, foretages årligt til ATP’s investeringsforum. ATP anvender ikke ekstern kontrol af vores ESG-due diligence.

ATP har politik for bæredygtighed i investeringer, som beskriver de krav, ATP stiller til de selskaber, vi investerer i – altså hvordan vi forholder os til de negative ESG-effekter af porteføljeselskabers aktiviteter. ATP har, afhængig af aktivklassen, forskellige processer, som passer til investeringernes karakteristika. Ved de illikvide investeringer skal analysen således laves forud, mens vi for de børsnoterede investeringer løbende screener investeringerne for brud på politikken for bæredygtighed i investeringer. Vi beskriver processerne nærmere i vores rapport om ESG-processer.

ATP laver årligt en status på vores klimaambitioner som miljømæssige og sociale karakteristika fra en fast defineret opgørelsesmetode.

Grønne obligationer: Opgøres som de grønne obligationer, der lever op til ICMA’s Green Bond Principles. 

Ejendomme: Opgøres som de ejendomme, der er certificeret efter de internationalt anerkendte standarder DNGB, LEED og BREEAM.

Børsnoterede aktier: Opgøres ud fra foreløbige estimater* på taxonomi-alignment fra en anerkendt data-leverandør (MSCI).

* MSCI Sustainable Impact Metrics (SIM) and MSCI Green Bond Assessment Methodologies use the same fundamental financial metrics (revenue and Capex) as the EU Taxonomy to identify “green” or “sustainable” activities under the environmental pillar. While the definition of “green” or “sustainable” in each dataset differs in some ways, MSCI’s SIM dataset has a similar objective as the EU Taxonomy and can be used as a first step in screening for alignment.

Direkte investeringer og fonde: ATP’s investeringsdirektør udpeger grønne aktiver, som forventeligt vil kunne rummes indenfor EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. ATP tæller kun disse investeringer med, hvis investeringernes sandsynlige grad af tilpasning til EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter verificeres af ekstern konsulent.

ATP offentliggør den totale markedsværdi og fordelingen på de fire hovedkategorier. Fremadrettet opdaterer og offentliggør ATP årligt udviklingen målt på nettotilgang af grønne aktiver efter ovenstående definition. 

For så vidt angår ambitionen om selskabers CO2-rapportering ønsker ATP, at selskaberne rapporterer scope 1, 2 og 3. ATP offentliggør i forbindelse med årsregnskabet for 2023 en status for selskabernes rapportering, og der vil derefter årligt blive rapporteret om fremgangen i porteføljeselskabers CO2-rapportering. Ambitionen gælder på tværs af alle ATP’s investeringer – likvide som illikvide. Selskaber i fonde, som ATP har gamle aftaler med, vil ATP ikke kunne kræve rapportering fra. ATP vil dog opfordre til det.

ATP har siden 2018 offentliggjort CO2-regnskab for aktier og obligationer og vil fortsat gøre dette frem mod ambitionen om 70 pct. reduktion i CO2 i 2030.

Data for erhvervsobligationer dækkede i 2023ca. 92 pct. af beholdningen. For børsnoterede nordiske aktier dækkede det 90 pct., mens den for børsnoterede aktier dækkede 97 pct. Tallene inkluderer estimerede data. ATP arbejder løbende på at øge dækningsgraden og kvaliteten af data, jf. ATP’s ambition om dækkende CO2-rapportering.

ATP’s beregning er som følger:

• Omfatter scope 1 (direkte emissioner) og scope 2 (indirekte emissioner).
• Opgøres efter metrikken “Carbon Intensity.
• Et fald i carbon intensity kan opstå som følge af en stigende omsætning i porteføljeselskaberne. Der er dermed ikke nødvendigvis tale om absolutte reduktioner.

For ejendomsinvesteringer er ambitionen en reduktion på 85 pct i 2030.

Baselinen for ATP Ejendommes ambition om reduktion i CO2-emissionerne er forbruget i 2018. Forbruget opgøres som CO2-emission per m2. Baselinen er baseret på konkrete målinger og estimater for de danske ejendomme, som udgør størstedelen af porteføljen. Emissionerne fra de udenlandske ejendomme kan afvige fra baseline, og hvor dette er tilfældet, vil det blive ekspliciteret i ATP Ejendommes CO2-rapportering.

For så vidt angår ATP’s ambition om at være net zero som investor i 2050, så ligger dette i forlængelse af vores ambitioner for 2030.

Politikker og processer i ATP Koncernen mhp. at sikre god ledelsespraksis i alle porteføljevirksomheder

Disclosureforordningens artikel 8 forudsætter, at finansielle produkter, der blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika (artikel 8-produkter), investerer i virksomheder, der følger god ledelsespraksis. Artikel 8-produkter skal bl.a. offentliggøre oplysninger om deres politikker til vurdering af god ledelsespraksis i de virksomheder, der investeres i.

Det danske Finanstilsyn har præciseret, at kravet endvidere indebærer, at artikel 8-produkter skal have styringsdokumenter og overordnede kriterier, der fastslår, hvornår en investering ikke kan blive i det givne produkt som følge af brud med god ledelsespraksis.

Ifølge forordningen refererer god ledelsespraksis navnlig til selskabers ledelsesstrukturer, arbejdstagerforhold, aflønning af personale og overholdelse af skatteregler. I ATP har disse områder i en årrække været styret gennem tre koncernpolitikker. 

• Parametrene for ATP’s kontinuerlige vurdering af, om porteføljevirksomheder har solide ledelsesstrukturer, er fastlagt i ATP’s bestyrelses politik for aktivt ejerskab. Politikken fastslår bl.a., at ATP arbejder for, at virksomheders bestyrelser er uafhængige af den daglige ledelse, da de har en kontrolfunktion overfor direktionen. Af samme grund bør bestyrelsesmedlemmer have fyldestgørende kompetencer ift. det pågældende selskab og vælges for en kortere periode, så de ofte står til ansvar over for aktionærerne.
  
  ATP’s politik for aktivt ejerskab finder alene anvendelse for ATP’s investeringer i børsnoterede selskaber, der som udgangspunkt har spredt ejerskab, mens ledelsesstrukturen ofte er anderledes i unoterede selskaber, hvor investorerne typisk har direkte kontrol med det pågældende selskab og dets ledelse.
   
• Parametrene for ATP’s kontinuerlige vurdering af, om porteføljevirksomheder har rimelige forhold i forhold til arbejdstagere og aflønning af personale, er fastlagt i ATP’s bestyrelses politik for bæredygtighed i investeringer. Et af politikkens delformål er at sikre, at ATP’s arbejde med bæredygtighed kommer de berørte medarbejdere i ATP’s porteføljevirksomheder til gode, og at ATP i den forbindelse tager udgangspunkt i bl.a. ILO’s kernekonventioner og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
   
• Parametrene for ATP’s kontinuerlige vurdering af porteføljevirksomheders overholdelse af skatteregler er fastlagt i ATP’s bestyrelses politik for skat i investeringer. Politikken fastslår bl.a., at ATP arbejder for god skattemæssig praksis og transparens hos de selskaber og forvaltere, ATP investerer i, og at ATP ikke accepterer aggressiv skatteplanlægning. 

Kriterier for brud med god ledelsespraksis

ATP opererer med en række kriterier, der fastsætter ATP’s minimumskrav til selskabers ledelsespraksis. 

• For så vidt angår ATP’s krav til selskabers ledelsesstrukturer, er der meget store geografiske forskelle på, hvad der udgør gængs selskabspraksis i forhold til eksempelvis bestyrelses­uafhængighed. Efter ATP’s vurdering kan der derfor ikke meningsfuldt sættes faste minimumskriterier for, om en virksomhed har solide ledelsesstrukturer, da dette nødvendigvis må være en individuel vurdering. I stedet arbejder ATP gennem sit aktive ejerskab løbende på, at ATP’s ønsker til ledelsesstrukturer afspejles hos ATP’s porteføljeselskaber. ATP stemmer bl.a. på selskabers generalforsamlinger, informerer selskaber om bevæggrundene for ATP’s stemmeafgivelse og har herudover en løbende dialog om god ledelsespraksis med mange selskaber.
   
• For så vidt angår ATP’s krav i forhold til selskabers arbejdstagerforhold og aflønning af personale, overvåges selskabers overholdelse af ATP’s krav gennem halvårlige screeninger af ATP’s portefølje. Konkret screenes alle børsnoterede porteføljeselskaber for kontroversielle sager om bl.a. arbejdsforhold og personaleaflønning ved hjælp af dataudbyderen RepRisks screeningsværktøj, hvor alle nye sager, der er rangeret som enten meget alvorlige (”very severe”) eller alvorlige og tilbagevendende (”severe, reoccurring”) vurderes uafhængigt af fire analytikere i ATP. For så vidt angår ATP’s investeringer i unoterede selskaber, foretages screening hyppigere, men ved brug af samme screeningsværktøj. For selskaber med sager, der vurderes at kunne udgøre brud på ATP’s politik for bæredygtighed i investeringer, igangsættes en grundigere undersøgelse, og sagen eskaleres til ATP’s komite for bæredygtighed. Vurderes det herefter, at en sag udgør et brud på ATP’s politik, og er selskabet uvillig eller ude af stand til at omstille eller forbedre sig, udelukkes selskabet fra ATP’s investeringsunivers. Processerne er beskrevet i interne styringsdokumenter i form af forretningsgange og arbejdsbeskrivelser, der opdateres og godkendes årligt. 
   
• For så vidt angår ATP’s krav til selskabers skatteadfærd, oplister ATP’s politik for skat i investeringer, hvad ATP konkret forstår ved uacceptabel aggressiv skatteplanlægning. Eksempelvis accepterer ATP ikke anvendelse af selskaber beliggende i lande, som på investeringstidspunktet er opført på EU's liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster for at reducere eller undgå kildeskat eller anvendelse af aktiebeholdninger til udbyttearbitrage. Til at overvåge porteføljeselskabers overholdelse af ATP’s krav anvendes bl.a. løbende screening af selskabers geografiske tilstedeværelse. ATP’s krav til selskabers skatteplanlægning har både medført, at ATP har takket nej til investeringsmuligheder, og at ATP har udelukket selskaber fra sit investeringsunivers. Processerne er beskrevet i interne styringsdokumenter i form af forretningsgange og arbejdsbeskrivelser, der opdateres og godkendes årligt. 

• A) ATP’s data til opgørelse af de grønne ambitioner samles ind fra følgende definitioner.

Grønne obligationer: Opgøres som de grønne obligationer, der lever op til ICMA’s Green Bond Principles og desuden ATP’s egne principper, som er mere restriktive.

Ejendomme: Opgøres som de ejendomme, der er certificeret efter de internationalt anerkendte standarder DNGB, LEED og BREEAM.

Børsnoterede aktier: Opgøres ud fra foreløbige estimater* på taxonomi-alignment fra en anerkendt data-leverandør (MSCI).

* MSCI Sustainable Impact Metrics (SIM) and MSCI Green Bond Assessment Methodologies use the same fundamental financial metrics (revenue and Capex) as the EU Taxonomy to identify “green” or “sustainable” activities under the environmental pillar. While the definition of “green” or “sustainable” in each dataset differs in some ways, MSCI’s SIM dataset has a similar objective as the EU Taxonomy and can be used as a first step in screening for alignment.

Direkte investeringer og fonde: ATP’s investeringsdirektør udpeger grønne aktiver, som forventeligt vil kunne rummes indenfor EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. ATP tæller kun disse investeringer med, hvis investeringernes sandsynlige grad af tilpasning til EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter verificeres af ekstern konsulent.

• B) For direkte investeringer og fonde, ejendomme og grønne obligationer har ATP en høj sikkerhed for at dataene lever op til vores metode, da det er data, som er defineret ud fra faste parametre. For børsnoterede aktier er der tale om et estimat fra en ekstern leverandør, hvorfor der kan være mere usikkerhed om, hvorvidt leverandøren lever op til sine egne definitioner. 
• C) Behandlingen af data er beskrevet ovenfor i afsnittet om metoder.
• D) For opgørelsen af børsnoterede aktier i ATP’s klimaambitioner er der tale om estimat fra den eksterne leverandør af data. Ligeledes vil der i opgørelse af ATP’s CO2-aftryk blive inddraget estimeret data for selskaber, der ikke rapporterer om CO2-emissioner. 

ATP’s opgørelse af opfyldelsesgraden af ATP’s grønne klimaambitioner er afhængig af den valgte data. Hvis der sker ændringer i metoder og datagrundlag, kan det betyde, at værdien af ATP’s investeringer, der tælles med, vil ændre sig.  

ATP har valgt at have en tilgang til opgørelsen af de grønne ambitioner, som bygger på eksterne vurderinger og certificeringer. Derfor kan fejl i det underliggende data have indflydelse på opgørelsen af ATP’s grønne investeringer, men det har ikke indflydelse på de konkrete investeringer eller på ambitionen, som er uafhængig af disse begrænsninger. 

• A) ATP’s screening og due diligence-processer er ligeledes afhængigt af input fra eksterne kilder, hvor der kan være fejl eller mangler i datagrundlaget.  ATP anvender derfor flere forskellige kilder i processen for at undgå at være afhængige af enkelte datasæt eller udbydere. 

ATP arbejder løbende på at integrere vurdering af bæredygtighedsrelaterede risici og bredere hensyn til bæredygtighedsfaktorer i den daglige investeringsproces på linje med hensyn til andre forretningsmæssige forhold og risici.

ATP ser analyse af selskabers ESG-forhold som et vigtigt og relevant element i ATP’s arbejde med risikostyring, og det er ATP’s erfaring, at der endvidere kan identificeres investeringsmuligheder på baggrund af dette arbejde.

ATP investerer ikke i selskaber, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor selskabet arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. Det handler blandt andet om regler vedrørende miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål samt regler vedrørende selskabers respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption samt produktion eller distribution af visse våbentyper.

ATP investerer ikke i specifikke værdipapirer (herunder statsgæld), der er omfattet af sanktioner vedtaget af EU eller FN.

ATP’s investeringsforum kontrollerer, at der er gennemført ESG-mæssig due diligence. ATP anvender ikke ekstern kontrol af den gennemførte ESG-due diligence.

ATP’s due diligence-processer er yderligere beskrevet i ATP’s politik for bæredygtighed og ATP’s rapport om due diligence-processer. 

Aktivt ejerskab er en central del af ATP’s ESG-arbejde og understøtter derfor de miljømæssige og sociale karakteristika, som ATP søger at fremme. Dette gælder fx i form af dialog med porteføljeselskaber om CO2-rapportering. 

Formålet med ATP’s politik for aktivt ejerskab er at fremme porteføljeselskabernes langsigtede værdiskabelse og dermed bidrage til højest muligt langsigtet afkast til gavn for ATP’s medlemmer. I alle situationer vil ATP’s adfærd være styret heraf.

ATP forvalter selv arbejdet med aktivt ejerskab. Vi vurderer, at vi opnår en særlig og vigtig indsigt i selskabers forhold ved selv at varetage dialogen og det aktive ejerskab. En indsigt, vi ikke ville opnå ved at overdrage det til en ekstern samarbejdspartner. Samtidig er det vores vurdering, at vi kun på denne måde kan sikre, at alle afstemninger behandles med en seriøsitet, der ultimativt sikrer ATP’s omdømme hos såvel selskaber som øvrige interessenter.

Omfanget af ATP’s aktive ejerskab i relation til et konkret selskab afspejler som hovedregel værdien af ATP’s investering og ATP’s ejerandel samt ATP’s mulighed for effektivt at indgå i en aktiv dialog med selskabet. Se yderligere i ATP’s politik om aktivt ejerskab. 

ATP anvender ikke et referencebenchmark.