Pension & Arbejdsmarked
ATP har gennem en årrække administreret ordninger for arbejdsmarkedet. Det drejer sig om pensions- og sikringsordninger, der både kan være rettet mod privatpersoner og virksomheder.
Konkret består opgaverne i at opkræve bidrag og udbetale ydelser og tilskud - og de spænder lige fra udbetaling af feriepenge til elevrefusion.
Læs om baggrunden for pensions- og sikringsordningerne
ATP Livslang Pension
ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen, og langt de fleste borgere i Danmark indbetaler til ATP i løbet deres arbejdsliv.
ATP Livslang Pension er en livslang pension, pensioner under et vist beløb bliver dog udbetalt som et engangsbeløb. Det er en kollektiv pensionsforsikring, hvor princippet er, at man selv og ens arbejdsgiver eller staten betaler ind til ens pension i ATP. Dvs. der bliver ikke alene betalt bidrag til ATP af løn, men også af arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge eller en anden form for overførselsindkomst.
Selvstændige kan selv vælge at indbetale og på den måde sikre sig ekstra pension.
Lovgrundlag
ATP er bestemt ved lov. Siden oprettelsen i 1964 er loven blevet suppleret af bekendtgørelser.
Se love og bekendtgørelser om ATP
Bestyrelse
Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er formand for ATP's bestyrelse.
Se ATP’s bestyrelse og repræsentantskab
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information, kontakt og selvbetjening for ATP Livslang Pension findes på:
Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP)
SUPP er en frivillig ordning, der giver førtidspensionister mulighed for at spare op til livslang pension.
Flere end fem ud af ti førtidspensionister indbetaler til SUPP, Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Fordelen ved SUPP er, at førtidspensionister får mulighed for at spare op til livslang pension.
SUPP’s formue indgår i ATP’s formueforvaltning, og SUPP-medlemmerne optjener løbende garanteret livslang pension på samme måde som ATP-medlemmerne.
Lovgrundlag og administration
SUPP er en lovbestemt ordning, der blev oprettet 1. januar 2003.
Hvis du har spørgsmål, så ring til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61. De vil også gerne sende dig en tilmeldingsblanket. Udbetaling Danmark hjælper dig gerne med at udfylde blanketten, hvis du er i tvivl om noget.
Information og selvbetjening for borgere
Information, kontakt og selvbetjening for SUPP findes på:
Obligatorisk Pensionsordning
ATP har siden 1. januar 2020 administreret Obligatorisk Pensionsordning, som er målrettet modtagere af en række overførselsindkomster.
Obligatorisk Pensionsordning er vedtaget af Folketinget for at sikre, at danskerne sparer mere op til pension, også selvom de i kortere eller længere perioder modtager en overførselsindkomst.
Det er kommunerne, a-kasserne, Udbetaling Danmark og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der indbetaler bidragene til Obligatorisk Pensionsordning. Bidragene bliver indbetalt til ATP Livslang Pension.
Obligatorisk Pension bliver udbetalt som en del af ATP Livslang Pension, når man når folkepensionsalderen.
Lovgrundlag
Se love og bekendtgørelser om Obligatorisk Pensionsordning
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om Obligatorisk Pensionsordning findes på:
FerieKonto og Feriepengeinfo
FerieKonto opkræver feriegodtgørelse fra arbejdsgivere og står for udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagere. Feriegodtgørelse omfatter feriepenge for timelønnede, som ikke modtager løn under ferie samt feriepenge for fratrådte medarbejdere, som modtager løn under ferie, men som ved fratrædelse har optjente feriepenge til gode.
Det er FerieKontos opgave at administrere feriepenge for lønmodtagere, hvor andet ikke er aftalt i en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiverne indberetter feriepenge via eIndkomst, og indbetaler beløbet til FerieKonto. Lønmodtagere kan få feriepengene udbetalt via selvbetjeningen på borger.dk.
Feriepengeinfo
FerieKonto har ansvaret for Feriepengeinfo, som er en digital løsning, der giver lønmodtagerne et samlet overblik over deres optjente feriegodtgørelse.
Det er Feriepengeinfos opgave at udstille feriegodtgørelse for lønmodtagere, hvor det er aftalt i en kollektiv overenskomst, at virksomheden selv eller en feriekasse, udbetaler feriegodtgørelse. Arbejdsgiverne indberetter feriegodtgørelse via eIndkomst. Lønmodtagere kan få feriegodtgørelsen udbetalt via selvbetjeningen på borger.dk.
Ny ferielov
Den 1. september 2020 fik vi en ny ferielov i Danmark. De nye ferieregler betyder, at lønmodtagere fremover kan holde ferie i takt med, at de optjener den. Formålet er at give nye på arbejdsmarkedet mulighed for at holde betalt ferie fra starten af deres arbejdsliv. Du kan læse mere om, hvad den nye ferielov betyder for dig som arbejdsgiver på www.virk.dk/ny-ferielov
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om ferie og feriepenge findes på:
Lønmodtagernes Feriemidler
Lønmodtagernes Feriemidler er en fond, der forvalter de feriepenge, der blev optjent i overgangsåret inden den nye ferielov. LD Fonde forvalter feriepengene og har det overordnede ansvar. ATP står for fondens daglige administration.
Overgangsåret løb fra 1. september 2019 til 31. august 2020.
Fonden er oprettet, så arbejdsgiverne undgår at skulle udbetale det dobbelte i feriepenge til deres medarbejdere på et år. I stedet bliver feriepengene til en opsparing hos Lønmodtagernes Feriemidler.
Medarbejderne får opsparingen udbetalt, når de når folkepensionsalderen eller forlader det danske arbejdsmarked.
Lovgrundlag
Lønmodtagernes Feriemidler blev oprettet i 2019 som en del af den nye ferielov.
Se loven bag Lønmodtagernes Feriemidler
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om Lønmodtagernes Feriemidler findes på:
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
AUB udbetaler bl.a. tilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever og lærlinge under skoleophold og uddannelse. Under AUB hører også ordningerne Læreplads-AUB og VEU-godtgørelse.
Formålet med AUB er at sikre, at der bliver oprettet flere lærepladser inden for erhvervsuddannelserne. AUB er derfor med til at sikre et højt fagligt niveau på arbejdsmarkedet. Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, er omfattet af AUB.
Udover arbejdsgivere kan skoler, udvalg, elever og lærlinge også få økonomisk støtte fra AUB i forbindelse med uddannelse og oplæringsophold, både i Danmark og i udlandet.
AUB udbetaler for eksempel lønrefusion og befordring under skoleophold, tilskud til kost- og logiophold samt tilskud til oplæring i udlandet.
Læreplads-AUB
Formålet med Læreplads-AUB er også at oprette flere lærepladser inden for erhvervsuddannelserne. Hvert år får arbejdsgivere et mål for, hvor mange elever og lærlinge de skal ansætte, inden året er gået. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål, kan få tilskud, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Læreplads-AUB.
Arbejdsgivere der sidste år betalte ATP-bidrag for mere end én erhvervsuddannet medarbejder er omfattet.
VEU-godtgørelse
VEU-godtgørelsen har til formål at styrke mulighederne for voksen- og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. Når en medarbejder efteruddanner sig, kan arbejdsgiveren søge løngodtgørelse, eller medarbejderen kan søge godtgørelse, hvis han eller hun ikke får løn under uddannelsen.
Lovgrundlag
AUB blev oprettet i 1977 som en selvejende institution.
Bestyrelse
AUB og Læreplads-AUB har en bestyrelse, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter og består af en formand og otte repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsesformand er Lisbeth Dalgaard Svanholm.
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om AUB findes på:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
AES er en selvejende institution administreret af ATP. AES afgør efter gældende regler, om en skade eller sygdom er en arbejdsskade. Når en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, afgør AES størrelsen på erstatningen.
AES finansierer og udbetaler erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme. Det er obligatorisk for alle private og offentlige arbejdsgivere i Danmark at indbetale bidrag til AES. Herudover opkræver AES arbejdsskadeafgift på vegne af SKAT.
I private erstatningssager hvor borgere fx er kommet til skade i fritiden, kan AES også blive bedt om give en vejledende udtalelse i sagen. Derudover behandler AES også en række mindre typer sager som fx sager om erstatning til besættelsestidens ofre.
Kort om etableringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) blev etableret 1. juli 2016 som en sammenlægning af det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
AES har kontorer i Hillerød. I 2016 og 2017 etableredes der også kontorer i Haderslev og Vordingborg som led i den statslige udflytningsdagsorden. Siden er der i sommeren 2023 også etableret et kontor i Aarhus.
Som en del af etableringen af AES blev der også oprettet en ny uafhængig kontrolenhed i ATP under navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK). AESK kontrollerer afgørelserne fra AES og kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser om erhvervssygdomme.
Lovgrundlag
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) blev oprettet som en selvejende institution i 2016.
Bestyrelse
AES ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er sammensat af arbejdsmarkedets parter og består af en formand og ti repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsesformand er Bente Overgaard.
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om AES findes på:
borger.dk (side om arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt se din arbejdsskadesag)
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK)
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK) er en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP. Det er enhedens opgave at kontrollere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) træffer korrekte afgørelser i sager om erhvervssygdomme.
AESK har en frist på 4 uger til at vurdere sagen.
Er AESK ikke enig i en afgørelse, så sender AESK en klage til AES. AES kan på baggrund af klagen træffe en ny afgørelse eller sende den til Ankestyrelsen, som træffer en endelig afgørelse.
Lovgrundlag
Lønmodtagernes Garantifond (LG)
LG er en solidarisk forsikringsfond, som alle private virksomheder betaler til gennem deres finansieringsbidrag.
LG sikrer, at lønmodtager bl.a. får udbetalt manglende løn, pension og feriepenge, hvis en virksomhed går konkurs, ophør eller lignende.
LG er også med til at sikre, at arbejdsgiver udbetaler løn til sine medarbejdere i tilfælde af, at en virksomhed kommer under rekonstruktion. Det er ikke alene en hjælp til medarbejderne, det øger også chancen for, at en truet arbejdsplads kan bevares.
Lovgrundlag
LG blev oprettet i 1972 og kan betegnes som en del af samfundets sociale sikkerhedsnet. LG er reguleret ved en særlig lov.
Se love og bekendtgørelser om LG
Ledelse og bestyrelse
LG er en selvejende institution, der ledes af arbejdsmarkedets parter. ATP Koncernen står for administrationen af LG, og LG har fælles bestyrelse og repræsentantskab med ATP Livslang Pension.
Se ATP's bestyrelse og repræsentantskab
Statistik om LG
Hvor mange konkurser bliver anmeldt, og hvor store beløb bliver der udbetalt?
Se LG’s tal på anmeldelser, udbetalte beløb og ophørte virksomheder
Information og selvbetjening for borgere og virksomheder
Information om LG findes på:
Skattenedslag for seniorer
Ordningen Skattenedslag for Seniorer er lukket pr. 31. december 2017, og muligheden for at få genberegnet sin beskæftigelsesgrad lukkede den 31. marts 2019.
Fra 1. januar 2020 skal henvendelser vedrørende Skattenedslag for seniorer ske til Skattestyrelsen.
Barsel.dk
Barsel.dk er en obligatorisk barselsudligningsordning for selvstændige og for private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en anden, godkendt barselsordning.
Barsel.dk udbetaler kompensation til selvstændige på barsel og refusion til private arbejdsgivere, der udbetaler løn til ansatte på barsel.
Barsel.dk finansieres af bidrag fra selvstændige og private arbejdsgivere, der er omfattet af Barsel.dk.
Når selvstændige og arbejdsgivere søger om barselsdagpenge/refusion af barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark, søger de også automatisk om refusion/ kompensation fra Barsel.dk. De skal derfor ikke gøre noget for at få en udbetaling fra Barsel.dk.
Lovgrundlag og administration
Den 1. oktober 2006 trådte loven om barselsudligning på det private arbejdsmarked i kraft. Den 1. januar 2021 blev selvstændige en del af Barsel.dk. Det er Beskæftigelsesministeriet, der administrerer lovgivningen, mens ATP står for administrationen af Barsel.dk.
Information og selvbetjening for virksomheder
Information om Barsel.dk findes på:
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)
AFU er en ordning, der sikrer, at udstationerede lønmodtagere får løn ved arbejde i Danmark.
AFU er etableret ved lov som implementering af et EU direktiv fra 2014 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.
AFU kan udbetale løn, pension, feriepenge, godtgørelser mv., hvis det udførte arbejde er omfattet af en kollektiv overenskomst, og sagen har været fagretligt behandlet. Den udenlandske virksomhed skal desuden høre hjemme i EU/EØS, og tilgodehavendet skal være forsøgt inddrevet hos den udenlandske virksomhed efter den fagretlige behandling.
Alle danske arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og udenlandske arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, skal betale et bidrag til AFU.
Læs mere om bidragssatser på virk.dk (under Samlet Betaling/Bidragssatser)
Lovgrundlag og ledelse
AFU er en selvstændig selvejende institution, der ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov.
Administration og bestyrelse
ATP Koncernen står for administrationen af AFU, og AFU har identisk bestyrelse med ATP Livslang Pension.
Se ATP's bestyrelse og repræsentantskab
Information og selvbetjening for virksomheder
Information om AFU findes på: