Udviklingen i danskernes pensionsformuer
I denne analyse ser vi nærmere på udviklingen i pensionsformuerne i Danmark igennem de sidste årtier.
I analysen ser vi nærmere på udviklingen i pensionsformuerne i Danmark igennem de sidste årtier. Det gør vi i et forsøg på at give et mere retvisende billede af udviklingen i pensionsformuerne end det Berlingske fremlagde i deres artikel fra d. 4. august i år – ”Din tvangsopsparing i ATP falder markant. Eksperter efterlyser handling”.
I Berlingskes artikel viste man, at den samlede pensionsformue var faldet med 9 pct. i 2022 i branchen ekskl. ATP og med 30 pct. i ATP. Derefter viste man også udviklingen fra 2017 til 2022, og konkluderer, at den gennemsnitlige opsparing i ATP faldt med 15 pct. i perioden, mens den i resten af branchen var steget med 16 pct.