Studentermedhjælper til arkitektteamet hos ATP Ejendomme
Vil du være med til at sætte dit præg på én af landets mest imponerende ejendomsporteføljer? Har du flair og interesse for tegningsarbejde og digitalt byggeri? Og vil du supplere dit igangværende studie med et relevant studiejob? Så læs endelig videre, for vi søger en studentermedhjælper til vores arkitektteam i det centrale København.

Hos ATP Ejendomme ejer, drifter og udvikler vi nogle af landets mest ikoniske ejendomme og tager sammen ejerskab på vores portefølje med kunden i centrum. Vi vil være med til at sætte nye standarder for, hvordan branchen drifter, udvikler og bygger - både hvad angår dataindsamling, arkitektur, materialevalg og samarbejdsformer, men i høj grad også bæredygtighed. Derfor sætter vi implementering af vores bæredygtighedsstrategi i alle projektets faser højt – det gælder såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. Vi stiller store krav til de ejendomme, som vi skal eje i de næste mange år, og som studentermedhjælper får du mulighed for at bidrage til denne agenda.
Du bliver en del af et mindre team bestående af to arkitekter, der har ansvaret for at sikre den arkitektoniske røde tråd i vores portefølje. Som studentermedhjælper vil du opleve en stejl læringskurve, hvor du får lov til konstant at blive udfordret og tilegne dig ny viden. Vi vil løbende give dig den nødvendige sparring og støtte, så du kan udvikle dig. Foruden dit eget team vil du møde sparringspartnere overalt i organisationen – også blandt vores mange andre studentermedhjælpere.
Om dine nye opgaver
Som studentermedhjælper er der rig mulighed for udvikling. Blandt andet bliver det dig, der:
- sammen med vores arkitekter laver indledende skitsetegninger i forbindelse med Indretninger.
- udarbejder bilag til vores lejekontrakter sammen med vores projektledere, herunder indretningsforslag.
- udarbejder O-planer på vores ejendomme.
- er ansvarlig for arkivering af as-build materiale.
- strukturerer ejendomsdate i DaluxFM.
- løser øvrigt tegningsarbejde.
Du vil blive tilknyttet vores kontor i det centrale København, men ofte vil du også bruge din hverdag på at besøge vores mange ejendomme. Da studiet også skal passes, vil jobbet i gennemsnit være på omkring 15 timer om ugen, og i eksamensperioder er vi naturligvis fleksible med din arbejdstid.
Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du er under uddannelse som arkitekt, indretningsarkitekt, bygningskonstruktør (arkitektlinjen) eller tilsvarende.
Desuden er det centralt for jobbet, at du:
- er empatisk og indlevende og formår at bevare det gode humør - også når der til tider er fart på, og mange opgaver lander på dit bord.
- går struktureret til opgaverne og betragter det som en selvfølge at tage ansvar for dine leverancer og dit team.
- formår at opbygge og vedligeholde gode relationer til vores samarbejdspartnere, kunder og dine mange kolleger internt.
- har kendskab til og kan anvende digitale værktøjer som Dalux, Office-pakken samt programmer i Autodesk, herunder særligt AutoCAD og Revit.
Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en virksomhed med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.
Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.
Vil du være med til at levere et vigtigt samfundsbidrag?
ATP Ejendomme er – som datterselskab af ATP – sat i verden for at skabe afkast til danskerne. Vi har et vigtigt samfundsansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, den skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af.
Hos os får du mulighed for at udfolde dine faglige evner, mens du samtidig leverer et vigtigt samfundsbidrag.
=dig? Så send en ansøgning
Vi indkalder løbende til samtale, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Dennis Heegaard Andersen på 24 65 52 15.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid