Serviceassistent til rengøring (15 timer/uge) af ATP’s kontor i Frederikshavn

Har du erfaring med rengøring? Er du imødekommende og mødestabil? Og er du interesseret i et deltidsjob på 15 timer, hvor din faste arbejdstid ligger inden for tidsrummet 14-18 mandag til fredag? Så er det dig, vi søger til et nyt rengøringsteam i ATP med opstart i august.

Har du kendskab til effektiv rengøring? 
I ATP har vi besluttet os for at hjemtage rengøringsopgaverne på vores mange lokationer. Det er en omfattende opgave, og i den forbindelse er vi lige nu på udkig efter en kvalitetsbevidst kollega til vores rengøringsteam i Frederikshavn.

Vi søger dig, der har stort kendskab til rengøring, og som sætter en dyd i at levere et skinnende rent stykke arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt komme til at bestå af daglig rengøring af bl.a. køkken- og kantineområdet og gangarealer. Her vil din daglige arbejdstid ligge fast i tidsrummet mellem kl. 14:00-18:00 fra mandag-fredag. 

Er du imødekommende og mødestabil?
Der er flere veje til jobbet som serviceassistent med fokus på rengøring. Det vigtigste er dog, at du brænder for opgaven og er glad for at gøre rent. 

Derudover er det vigtigt, at du:

  • kan læse instruktioner og manualer på dansk
  • er imødekommende og detaljeorienteret 
  • er mødestabil, da du vil komme til at gøre en daglig forskel for dine mange kolleger.

Vil du have et job med fokus på godt kollegeskab, trivsel og sundhed?
I ATP arbejder vi til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi varetager ATP Livslang Pension og sikrer gode, stabile afkast - og gennem effektiv administration af en række velfærdsydelser som feriepenge, pension og boligstøtte. 

I Frederikshavn har ATP hjemme i den fredede toldkammerbygning fra 1916 og i de moderne tilbygninger fra 1994. Bygningen er placeret ved havnen med en central beliggenhed, uanset om man kommer med bil eller offentlig transport. Her har vi plads til 292 medarbejdere, hvilket sætter store krav til den daglige rengøring og drift af faciliteterne. Og det er her, at du kommer til at spille en helt central rolle.

Du bliver ansat på 15 timer, men vi håber, du er fleksibel og kan hjælpe med at dække vagtplanen i ferieperioder og ved sygdom, da du bliver del af et mindre team. Vi har fokus på godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

Vi ser frem til at byde dig velkommen i ATP.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV hurtigt muligt. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og forventer opstart den 12. august. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner Henrik Davidsen på tlf. 21 32 03 28. 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder