Application Architect til arbejdet med Workzone i Digital Solutions

Har du erfaring med arkitektur på forretningsløsninger? Vil du have ansvaret for videre design og udvikling af forretningsløsninger baseret på Workzone og Java? Og kan du rådgive på alle niveauer i forretningen? Så er du den Application Architect, vi søger.

Kan du omsætte strategiske initiativer til konkrete løsninger?
I Digital Solution står vi bag nogle af landets vigtigste digitale systemer. Det forpligter. Og det stiller høje krav, når det handler om at beskytte borgernes data og sikre effektive og stabile forretningssystemer, så sagsbehandlingen kan foregå korrekt og til tiden. 

Her kommer du ind i billedet, for i sektionen UDK Data & Login er vi lige nu på udkig efter en ny kollega til rollen som Application Architect. 

I sektionen har vi ansvaret for udvikling og drift af forretningssystemer, der er baseret på KMD Workzones moduler og understøttes af Java-applikationer. 

Som Application Architect bliver din vigtigste opgave at omsætte strategiske initiativer og ny lovgivning til konkrete indsatser i samråd med forretningen og dine kolleger. 

Her følger en kort uddybelse af nogle af dine konkrete arbejdsopgaver:

  • Effektiv anvendelse af Workzone
    Du sørger for, at Workzone-løsningerne fungerer optimalt, fx ved proaktivt at undersøge udviklingspotentiale og implementere nye funktioner til gavn for forretningen. Du sikrer en korrekt og optimeret tværgående it-understøttelse af forretningsprocesserne.
  • Stabil drift og vedligeholdelse
    Du er med til at sikre en stabil og velfungerende drift af Workzone, så platformen altid understøtter forretningens behov og kører uden driftsforstyrrelser. 
  • Ansvar for roadmaps
    Du får bl.a. ansvaret for at udarbejde og vedligeholde roadmaps for den samlede løsning. Herunder også samarbejde med ATP’s NewTech team om nye udviklingstiltag omkring bedre brug af AI i dagligdagen.
  • Governance og compliance
    Du skal sikre, at vores Workzone-løsninger anvendes i overensstemmelse med ATP’s retningslinjer og governance-principper, så vores løsninger er sikre, compliant og understøtter forretningens målsætninger. 
  • Automatisering og optimering
    Du spotter automatiseringspotentiale og muligheder for procesoptimering på tværs af vores løsninger. Dermed er du med til at understøtte en mere effektiv og digital arbejdsproces.
  • Tydelig kommunikation
    Sidst, men ikke mindst, så formår du at formidle komplekse tekniske emner på en let forståelig måde – både til tekniske og ikke-tekniske interessenter, så alle har indsigt i de løsninger, vi leverer. 

Har du styr på Workzone og Java-udvikling?  
Der kan være flere veje til rollen som Application Architect, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden det it-tekniske felt. Derudover har du solid erfaring med udvikling og implementering af tekniske forretningsløsninger i en organisation, der størrelsesmæssigt minder om ATP. 

For at lykkes i rollen er det vigtigste dog, at du: 

  • formår at bygge bro mellem forretning, it og ledelse/styregrupper
  • er i stand til at begå dig- og kommunikere på alle niveauer i organisationen
  • arbejder systematisk og pragmatisk, når du omsætter strategiske initiativer og ny lovgivning til konkrete indsatser. 

Det er derudover en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med KMD Workzone, andre ESDH-systemer og Java-udvikling.

Vil du være en del af et unikt fagligt fællesskab?
I UDK Data & Login er vi en del af enheden Development i Digital Solutions. Her udvikler vi nationalt kritiske løsninger, der får borgernes hverdag til at fungere ved blandt andet at sikre, at penge kan flyttes smidigt og præcist mellem virksomheder, borgere og stat.

Vores teknologiske faglighed dækker bredt, så vi udvikler også hele tiden hinandens kompetencer. For med mere end 200 it-specialister under samme tag er der rig mulighed for at søge sparring og nørde igennem.

Du bliver en del af en sektion med 14 dygtige kolleger, der arbejder som Application Architects, analytikere, Java-udviklere og testere. Vi arbejder i et fagligt stærkt miljø, hvor vi deler viden og hjælper hinanden med at udvikle os – både teknisk og personligt.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest søndag den 20. april. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Helle Brøndsholm på tlf. 24 80 94 53 eller mail hbr@atp.dk.   

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder