Aktuar til skadestatistik og solide analyser i Danmarks største pensions- og sikringsselskab
Er du ansvarsfuld, nysgerrig og resultatorienteret? Vil du arbejde med skadestatistik i Danmarks største pensions- og sikringsselskab? Og kan du analysere udviklingen i sygdomssager og forventede fremtidige udbetalinger? Så er du måske den aktuar, vi leder efter.
Vil du være med til at sikre økonomisk tryghed for dem, der bliver syge af deres arbejde?
Vi leder efter en aktuar med et stort drive og gåpåmod til vores aktuariat; en kollega som motiveres af at skabe solide analyser, der danner et velfunderet beslutningsgrundlag.
I ATP’s aktuariat arbejder vi målrettet på at sikre, at der altid er midler nok til at dække udgifterne forbundet ved erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det gør vi ved at analysere udviklingen i sygdomssagerne samt gennem tæt dialog med vores interne samarbejdspartnere.
Som vores nye kollega omfatter dine centrale arbejdsområder:
- analyser af forventede fremtidige udbetalinger
- regnskab og budgetopfølgning
- udarbejdelse af beslutningsgrundlag til AES’ bestyrelse
- udarbejdelse af analyser til interne og eksterne interessenter.
Derudover er vi i fuld gang med at omlægge al vores kode til Python, og det kommer du også til at bidrage til.
Vi søger også en aktuar med fokus på ATP og medlemmerne – se opslaget her.
Er du ansvarsfuld, nysgerrig og resultatorienteret?
Vi søger dig, der har et naturligt drive og en høj motivation for at skabe resultater. Du tager ansvar for dine opgaver fra start til slut og er nysgerrig og åben for nye perspektiver.
Med en løsningsorienteret tilgang ser du positivt på udfordringer og forstår, at både helheden og detaljerne er afgørende for kvaliteten i arbejdet.
Vi forestiller os, at du har:
- en uddannelse som Cand. Act., Cand. Scient. Oecon. eller lignende
- erfaring med programmering og dataanalyse – Python-færdigheder er et plus
- erfaring fra et pensions- eller forsikringsselskab.
Vi har et godt arbejdsmiljø med høj vægt på både faglig og personlig udvikling. Hos os får du mulighed for fordybelse, nye opgaver, kurser og ansvar, så arbejdet bliver både motiverende og meningsfuldt.
Vil du være med til at sikre økonomisk grundtryghed?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi forvalter en formue på 680 mia. kr. og investerer bl.a. i obligationer, aktier, fast ejendom og infrastruktur for at sikre de højest mulige pensionsudbetalinger til vores medlemmer.
Aktuariatet er en del af ATP’s pensions- og investeringsforretning, og vi har ansvaret for alle aktuarmæssige forhold i ATP.
I ATP’s aktuariat vil du blive en del af et team på 12 medarbejdere, herunder 3, der specifikt arbejder med erhvervssygdomme. Vi har en uformel omgangstone og værner om vores høje faglighed. Sparring og kollegial støtte er naturlige dele af hverdagen – hos os er det nemt at række ud til en kollega og sparre over en kop kaffe.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest søndag den 1. december. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Aktuariat Marie-Louise Schou på tlf. 26 12 22 29 eller mail mash@atp.dk eller Senior Aktuar Thomas Henningsen på tlf. 40 12 39 87 eller mail thh@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid