Feriepenge udbetales automatisk til ca. 300.000 danskere

Nu bliver ca. 275 mio. kr. udbetalt til omkring 300.000 lønmodtagere, der endnu ikke har fået bestilt feriepenge for ferieåret 2023/2024. Det skyldes en ændring i Ferieloven fra 2023, der betyder, at lønmodtagere automatisk får udbetalt beløb på 5000 kr. før skat eller derunder.

ATP

Omkring 300.000 lønmodtagere har fået besked fra FerieKonto, der administreres af ATP, om, at de automatisk får udbetalt de feriepenge, de har til gode. Det gælder i de tilfælde, hvor beløbet er under en vis bagatelgrænse, f.eks. under 5000 kr. før skat eller 3000 kr. efter skat, og feriepengene vedrører ferieperioden, der sluttede den 31. december 2024. 

”Vi opfordrer altid til, at man holder sin ferie og får en velfortjent pause fra arbejdslivet. Men vi ved også, at en del lønmodtagere ikke får afholdt ferie og bestilt feriepengene inden for tidsfristen, og derfor er det en fin mekanisme i den nye ferielov, at restbeløb under bagatelgrænserne udbetales automatisk. Det kan skabe lidt luft i økonomien til få afholdt den ferie, man er berettiget til,” siger Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP.

Samlet set er der cirka 275 mio. kr. i puljen af restferiepenge under bagatelgrænserne. Disse udbetales til henholdsvis timelønnede lønmodtagere og fratrådte funktionærer med ret til ferie med løn, der enten har skiftet job eller er ledige. De fleste har fået pengene automatisk udbetalt primo januar 2025, mens resten kan forvente at få pengene udbetalt gennem deres arbejdsgiver ved næste lønkørsel, hvis arbejdsgiver vurderer, at det er ferie udover 4 uger, eller at lønmodtager er fratrådt.

Fakta:

  • Ca. 300.000 lønmodtagere har et beløb på under 5000 kr. før skat til gode i feriepenge.
  • Udbetalingen følger af Ferieloven.
  • På www.borger.dk/feriepenge kan man anmode om at få overført ferie til det nye ferieår 2024/2025, hvis man har været forhindret i at afholde den optjente ferie fra sidste ferieår.

For mere information, kontakt:

Kathrine Westermann

Kathrine Westermann
Senior kommunikationspartner

Direkte
E-mail