Job i dit sabbatår

Skal du til at holde en pause fra dit uddannelsesforløb? Skal du fx i gang med et sabbatår efter gymnasiet? Er du frisk, serviceminded og effektiv? Så er du måske en af de kunderådgivere, vi søger til en tidsbegrænset ansættelse i ATP's Serviceteam.

Kan du arbejde effektivt og målrettet?  
I ATP har vi løbende behov for ekstra hænder, der kan arbejde med telefonbetjening, løse administrative opgaver samt sagsbehandling.  

Vi er på udkig efter dig, der kan levere gode kundeoplevelser og rådgive borgere over telefonen.  

Er du nysgerrig og lærenem?  
Din ansættelse er som udgangspunkt tidsbegrænset i op til et år og på fuld tid, men indimellem kan vi også tilbyde kortere ansættelsesperioder.  

Du er lærenem, serviceminded og god til at kommunikere både mundtligt og på skrift. Du har flair for IT, nemt ved at etablere relationer, og så har du vigtigst af alt masser af gåpåmod.  

Vil du være en del af et fællesskab?  
Som ansat kommer du til at indgå i ATP’s Serviceteam, der består af en masse unge mennesker.

Du bliver en del af en hverdag, hvor vi løfter i flok, og hvor stemningen er god. Vi garanterer en grundig oplæring og attraktive ansættelsesvilkår.  

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.  

=dig? Så send en ansøgning
Send os en kort ansøgning og dit CV, hvis du er interesseret.

Vi ansætter løbende efter behov og kontakter dig, hvis der opstår en stilling, som passer til din profil. I mellemtiden vil vi opbevare din ansøgning og CV i vores database.

OBS: Hvis du afslutter din gymnasiale uddannelse i sommeren 2024, og ønsker du ansættelse herefter, henviser vi til, at du venter med at søge til marts eller april 2024.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte nytjob@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder